Fravænning af ko og kalv kræver særlig indsats

Af Birgitte Kjemtrup Høyer, kvægrådgiver med speciale i kalve hos ØkologiRådgivning Danmark

En gradvis adskillelse er optimal for både koen og kalven. Hvis kalven samtidig fratages mælken og den sociale kontakt til den voksne ko, bliver den voldsomt påvirket. Ligeledes kan koen opleve stor frustration. Derfor skal denne periode gennemtænkes og gennemføres med mindst mulig gene for dyrene.

Nogle adskiller ko og kalv gradvist med barrierer, som dyrene kan se og nå hinanden hen over, men uden adgang til at patte. Andre lader én ammeko passe en stor flok kalve sidst i perioden, så de på denne måde stadig har trygheden fra den voksne men kun et meget begrænset mælkeoptag.

Andre igen har prøvet at lade mor og kalv gå sammen den første måned, for derefter at tage kalven fra og lade den drikke mælk af trug. Det har taget en uges tid for kalven at vænne sig til den nye måde at få mælk på og til at optage de tildelte otte liter mælk over to fodringer i stedet for otte små. Det er ikke optimalt. Perioden kan gøres kortere og omvæltningen mindre ved at lade kalven drikke af suttespand i stedet for trug.

Ud over hvad landmændene ser og oplever omkring deres køer, ved vi fortsat ikke nok om, hvordan koen bliver påvirket af at blive adskilt fra sin kalv, når denne er 14 dage, en måned eller tre måneder gammel. 

Nogle fortæller om en tilsyneladende høj stresspåvirkning ved adskillelse på 14.-dagen, mens andre fortæller, at når kalven er tre måneder, er mor faktisk ved at være træt af kalven. Der forskes i disse år på Aarhus Universitet i, hvordan en senere adskillelse fra kalven påvirker koen.

Kronikken er led i Økologisk Landsforenings projekt ‘Økologisk ansvar for ko og kalv sammen’. Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden, og dets hovedformål er at formidle viden og erfaringer fra landmænd til landmænd.